Kender du følelsen af at være bange for at blive opdaget?
Følelsen af at være usikker og svag indeni, og være skræmt fra vid og sans ved tanken om, at andre skal opdage det?
Da jeg forleden åbnede for salget af mit nye onlinekursus, fik jeg 5 minutter efter en mail fra Chresten, der skrev:
“Tak for din mail.
Jeg har for en sikkerheds skyld lige kigget efter.
Og kunne med lettelse konstatere, at jeg stadig er en Stærk Selvstændig Mand. “
Det er sgu da humor.
Og god stil, når man nu en tirsdag eftermiddag helt uforvarent bliver stillet spørgsmålet, om man ser sig selv, som en Stærk Selvstændig Kvinde.
Udover det humoristiske islæt fik det mig også til at reflektere lidt.
Over hvornår jeg rent faktisk selv ser mig som en Stærk Selvstændig Kvinde – og over, hvornår jeg ikke gør.
Og ikke mindst over, hvordan det føltes i alle de år, hvor jeg uden at vide det, brugte oceaner af energi på at være en Stærk Selvstændig Kvinde.
For selvom jeg idag bestræber mig på, både at være STÆRK og SÅRBAR, har jeg godt nok brugt mange år på ikke at ville være SVAG.
Og har med alle midler forsøgt at skjule, fornægte, undertrykke og bekæmpe min svage side.
For den var der jo.
Hele tiden.
Jeg brugte bare rigtig meget energi på ikke at mærke den.
Og på at forsøge at skjule den.
Men jeg var hele tiden bange for at blive opdaget!
Hvilket betød at den nogen gange dukkede op med fornyet styrke, og nærmest lammede mig af angst og nervøsitet for at blive ogennemskuet.
På vej til større virksomhedsopgaver kunne jeg lammet af nervøsitet sidde i bilen og være skræmt ved tanken, om det mon ville være idag, at de ville opdage, at jeg bare bluffede, og i virkeligheden ikke kunne noget.
Eller rettere opdagede, at jeg i virkeligheden bare var SVAG. INKOMPETENT. En TABER eller med andre ord: En stor FIASKO.
Hvilket har været nogle af mine allerstørste skyggesider, som jeg uden sammenligning har været mest bange for at være.
En angst, der gennem hele livet har været min følgesvend, og som jeg i mange år fejlagtigt troede at jeg var alene om.
For alle de andre jeg sammenlignede mig med, så jo ikke ud til at kæmpe med sådan noget.
De så jo så stærke, kompetente og overskudsagtige ud.
[Hvilket de iøvrigt stadig kan gøre, når den gamle usikkerhed indimellem kommer på uventet besøg…]
Men hold da op, hvor tog jeg da godt nok lige fejl.
For idag ved jeg – både fra mig selv og fra alle de fantastiske kvinder jeg har coachet, guidet og talt med gennem de sidste mange år, at det nærmest forholder sig modsat.
For jo mere vi gør for at pudse vores facade og image, jo større følelse af svaghed og usikkerhed forsøger vi ofte at skjule.
Måske både for os selv og andre.
Måske kun for andre, hvis vi kun selv alt for godt kan mærke følelsen.
Og hvis følelsen af usikkerhed, utilstrækkelighed og svaghed med årene [eller bare for tiden] har taget godt og grundigt over, vil du måske slet ikke længere opfatte dig selv som en Stærk Selvstændig Kvinde.
Men tro mig.
Det ER du!
DU har blot holdt den anden side nede så længe, at den nu er poppet op for fuld styrke, for at kræve sin ret.
For den vil nemlig også være der.
Den vil også have sin plads på linie med styrken.
For når sårbarhed og styrke for alvor kan gå hånd i hand, er der ikke længere noget at skjule.
Og når du ikke længere skal bruge energi på at holde noget af dig selv nede, frigiver det så meget energi til AT VÆRE DIG – PRÆCIS SOM DU ER.
Som en af de unge kursister på mit afklaringsforløb i Mexico sagde, efter en 1:1 skyggecoaching, hvor hun havde taget en af de sider hjem, som hun så inderligt skammede sig over at være:
“Jeg føler det som om, at en kæmpestor sten er taget op af min rygsæk. Jeg føler mig lige pludselig helt vild let og glad indeni.”
Og det er præcis den følelse, det giver, når vi gennem skyggeprocessen forvandler en side af os selv, vi ikke bryder os om.
Og præcis det, som du kan få ud af den halve times 1:1 coaching, som du får som ekstra bonus, hvis du tilmelder dig onlineforløbet senest i aften kl. 23.59.
For selvom det kan lyde svært at acceptere en side, du har brugt hele dit liv på ikke at være, tager det med den rette metode i de rette hænder, sjældent mere end ½ time!
Og det er jo heldigvis lige netop det jeg kan!
–>> Det skal jeg helt sikkert prøve – jeg tilmelder mig med det samme!
Skulle du være i tvivl, så ELSKER jeg at Skyggecoache.
Det er noget af det jeg, uden sammenligning, er allerbedst til.
Og det giver mig altid helt vildt meget energi at gøre det!
Så selv om der allerede er en del, der har været hurtige, og har sikret sig en ekstra session, er der helt sikkert stadig også plads til DIG!
–>>Det lyder ret vildt – men jeg skal altså lige høre lidt mere om det der kursus inden jeg tilmelder mig!
Vær god ved dig selv – og elsk alle dine sider!
Jeg vil elske at høre fra dig……!
De hjerteligste hilsner
Lone