Er du også træt af inkompetente ledere?

I en længere periode af mit liv mødte jeg den ene inkompetente leder efter den anden.

 

Fælles for dem alle var, at de typisk var koleriske, opfarende, uforudsigelige, grænseoverskridende, dominerende – eller med andre ord bare helt og aldeles urimelige og inkompetente!

 

Dengang brugte jeg oceaner af energi på at lade mig gå på af deres [efter min opfattelse] total inkompetente måde at bedrive ledelse på.

 

Jeg tænkte ikke et sekund, at det havde noget med MIG at gøre.

 

Det var jo DEM, der var helt igennem helt umulige!

 

I dag kan jeg tydeligt se, hvorfor jeg, uden at vide det, tiltrak den ene mere inkompetente chef end den anden.

 

De repræsenterede alle sammen sider af mig selv, som jeg ikke ville se og acceptere og i stedet projicerede over på dem.

 

Den gang kendte jeg ikke til skyggesider, så jeg kunne ikke at bruge dem, som spejl på mig selv.

 

Til gengæld kan jeg i dag se, at jeg ubevidst brugte dem, til at bygge mit eget fundament og blive tydelig omkring mine egne værdier.

 

Som reaktion på deres mindre heldige sider, bestræbte jeg mig på at udvikle og kultivere de modsatte sider i mig.

 

Så da jeg selv på et senere tidspunkt stod i ledelsesposition, blev det meget vigtigt for mig at være empatisk, forstående, tydelig, troværdig, lyttende og tillidsskabende.

 

Sider som jeg stadig opfatter som vigtige ingredienser i kompetent ledelse.

 

Og sider som jeg i dag har rigtig meget glæde af at have udviklet.

 

Mange år senere brugte jeg dem så [altså de inkompetente ledere] til at få øje på nogle af de sider, jeg ikke ville se og acceptere hos mig selv.

 

Og fiskede én efter én sider som hysterisk, uforudsigelig, selvoptaget, dominerende osv. Op fra skyggeboksen.

 

Så jeg kunne blive mere hel.

 

Komme mere i balance.

 

Og sidst, men ikke mindst, holde op med at tiltrække de pågældende typer i mit liv!

 

For som det jo altid sker, når vi arbejder med skygger:

 

Når du forandrer dig, forandres verden omkring dig!

 

Vær god ved dig selv – og elsk alle dine sider!

 

De hjerteligste hilsner

 

Lone

 

Tags: , , , , , ,

Subscribe

Subscribe to our e-mail newsletter to receive updates.

Comments are closed.