Din største begrænsning er din vigtigste styrke!

Hele skyggetankegangen handler jo som bekendt om,
at finde de skjulte styrker og ressourcer i vores største begrænsninger og værste skyggesider.

 

I går aftes så jeg en film i TV, der på fornemmeste vis satte fokus på dette.

 

”På forreste række” handlede om en dreng med Tourette Syndrom. (Som bl.a. kan vise sig ved ufrivillige tics og mærkelige lyde, man ikke kan styre)

 

Against all odds forfulgte han sin drøm om at blive lærer, og blev et forbilledligt eksempel på,  at stå ved sig selv og acceptere sig selv som man er.

 

Han lærte sine elever at rumme både sig selv og andre, præcis som de var. Ved at være sit eget levende eksempel på dette.

 

I slutningen af filmen modtager han, på bedste amerikansk vis, en pris for at være ”Årets Lærer”.

 

I sin takketale, takker han mennesker omkring ham, og slutter af med at takke den største lærermester af alle, hans livs tro følgesvend: Tourette Syndromet.

 

Han var ikke blevet den fantastiske lærer på trods af – men i kraft af – hans sygdom.

 

En rørende [og ja, amerikansk] film fyldt med livsvisdom.

 

Måske så du den også. Hvis ikke, vil jeg på det varmeste anbefale den.

 

For når vi først kan begynde at se vores største begrænsning, som vores vigtigste læremester, kan vi for alvor begynde at leve vores liv, og bruge alle vores unikke evner og ressourcer.

 

Tidligere på dagen havde jeg hjulpet en kær veninde med at finde gaverne i hendes ordblindhed, som hun hele sit liv har set som en kæmpe begrænsning for at kunne forfølge hendes inderste drømme.

 

Hun er fantastisk, ja, for ikke at sige eminent, til at mærke, hvor andre er, forbinde sig med sit hjerte og lade uendelig visdom flyde igennem hende til hendes klienter.

 

Nu kunne hun pludselig se, hvordan hendes ordblindhed i meget høj grad havde bidraget til at udvikle denne, hendes allervigtigste kompetence.

 

Vores begrænsninger kan være alt fra  psykiske diagnoser til ordblindhed.

 

Kan være en dårlig barndom, en dominerende mor, kritisk far, nedgørende lærer eller andet, der kan have forvrænget vores syn på os selv og vores evner.

 

Så længe vi bliver ved med at se det som en begrænsning, holder den os fast og forhindrer os i at træde nærmere vores inderste livs drømme.

 

Når vi i stedet spørger os selv, hvad det har givet os positivt, eller udviklet positivt i os, bliver det pludseligt meget tydeligt, hvilken uvurderlig rolle lige præcis denne begrænsning har spillet, for vores udvikling af alle de positive kvaliteter, vi har i dag.

 

SkyggeCoaching har gavetænkningen i alle afskygninger højt prioriteret.

 

Gavetænkning, som vigtigste middel til at acceptere vores største begrænsninger og værste skyggesider.

 

Så jeg kan jun opfordre dig til at kigge nærmere på dine egne største begrænsninger, flytte opmærksomheden til dit hjerte, og spørge dig selv, hvad denne begrænsning har givet dig positivt eller udviklet positivt i dig.

 

De hjerteligste hilsner

 

Lone

Tags: , , , , , , , ,

Subscribe

Subscribe to our e-mail newsletter to receive updates.

Comments are closed.